Ambivalent start på 2021

Hej allesammen

Det er virkelig med blandede følelser som mit år er startet med.

Først og fremmest havde jeg æren af at springe ind i det nye år med mine to små guldklumper, hvilket var helt ubeskriveligt, og jeg havde alligevel ikke regnet med at de begge kunne holde sig vågen til langt over midnat, men men, de begge formåede det (:

Jeg bestod mit 3. semester og påbegynder her i Januar mit 4. og sidste semester. Er i gaaale man, jeg glæder mig! Jeg havde alligevel undervurderet mig selv lidt – for jeg havde faktisk ikke regnet med at gennemføre det! Jeg om alle er nemlig så ekstremt skoletræt og gider faktisk snart ikke mere, men alligevel er det bare så spændende, det jeg læser (og til dem af jer der ikke ved hvad jeg læser er det til Serviceøkonom m. speciale i event)

Så jeg ser frem til en (forhåbentlig) lækker sommerferie med mine børn!

Men nuvel, det har stadig været en ambivalent start på det nye år, hvilket jeg på ingen måde havde set komme, ihvertfald ikke allerede den første måned på året. Men, selvom jeg ikke er den største “kontakt til folk narkoman” som jeg før i tiden har været, så holder man jo stadigvæk af de mennesker, selvom man ikke lige ses måske hvert måned længere som før i tiden, eller generelt er på SMS fronten med dem så meget længere.

Men min kære far.. En mand jeg ikke har haft så meget inde på livet af adskillige årsager – ikke at vi har noget had til hinanden, for det har vi på ingen måde, men ja, vi har bare nok ikke rigtig noget at snakke så meget om. Men, han mente at han ville lægge året ud med at indlægge sig med en lille blodprop i hjernen. Jeg ved godt jeg ikke lyder drøn alvorlig og fuldstændig sønderknust og tabt på gulvet, for jeg ér en meget sarkastisk og virkelig dårlig på mine humoristiske planer. Men jeg har bare de sidste 6 år været igennem (beklager sproget) så meget LORT, at jeg inderligt bare føler, at jeg er nødt til at være optimistisk og se det positive “i det”, at den formodentligt ikke er “værre” end at han nu nok skal overleve det. Men igen, det er bare stadig… åååh!

Jeg synes hele tiden der kommer noget nyt, fremfor bare LIDT medgang. Det eneste medgang der rent faktisk sker, er de medgang jeg selv forårsager hvis jeg gør noget godt for andre, mine børn eller mig selv. – Og så når lokummet virkelig brænder på, så er min mor der 500%. No doubt about that! Men det er også bare det. Så ja, mit 2021 er virkelig med ambivalente følelser, startet på en mærkelig følsom måde.

Men ellers så håber jeg at alle jer andre nyder dagen, selvom der er gråt – det er det ihvertfald udenfor mine vinduer. Så vil jeg begribe mig ud i at læse videre på mine lektier, hente nye møbler i eftermiddag, hente mit/min (hvad hedder det?) yngste guld hjem fra børnehaven oooog, hygge mig med ham til højst sandsynligt Spiderman på Netflix (det er hittet for tiden).

Hej 🙂