Hvordan møder man sig selv?

Hej allesammen (:

Nu har jeg det sidste 1½ årstid (ca), brugt rigtig meget tid og krudt på at finde ud af en masse ting omkring mig selv. Prøvet på at finde mig selv, finde ud af – hvem er jeg egentlig bagom min diagnose?

For jeg fandt ud af, at ens diagnose, den kan ødelægge RIGTIG MEGET hvis man ikke lærer at gribe den korrekt an. Og samtidig også lærer at acceptere, at man rent faktisk hár en diagnose. Der nytter det på ingen måde at se imellem fingrene og lade som ingenting og bare sige til folk “Beklager sådan og sådan, men min handling skyldes nok min diagnose”, fordi, det ér derfor! MEN, man skal lærer at kunne håndtere den.

Så jeg fandt for 1½ år siden ud af, hvor meget i mit liv min diagnose rent faktisk har ødelagt for mig, netop fordi at jeg ikke SELV foretog mig et ansvar og fik løst “problemet” og erkendte det. Samtidig med det har jeg aldrig rigtig fået bearbejdet mit ufattelig lave selvværd og selvtillid.

Jeg har altid været kritisk omkring mig selv til det ekstreme! Så både det at skulle lærer at tage erkende sin diagnose og få hjælp til den fordi at man ikke selv kan bearbejde det, samtidig med at have et ufattelig lavt selvværd og selvtillid, det er gudhjælpeme den mest belastende følelse at besidde. For hvor henne skal man starte?

Man ønsker gerne at forbedre sit selvværd og selvtillid for at kunne opnå andre mål og dermed se resultater, men ens selvværd og selvtillid kan ikke opbygges på en diagnose der ikke er forebygget på endnu. Så hélt fra scratch, så har slut 19′ og stort set hele 20′ været de to værste år af mit liv, følelsesmæssigt, mentalt, psykisk osv. Fuld skrue simpelthen.

Så helt tilbage til slutningen af 19′, der kunne jeg bare mærke, der skal ske noget, og det skal være NU. Jeg kunne ikke overskue og magte at være i den krop jeg var i. Min fysik, min psyke og mentalitet, jeg følte alt var smadret. Det var slet ikke mig. Jeg skulle ud af det, smide det helt af helvedes til og møde MIG! Finde og møde Line de Laurent som den jeg er. Så jeg tog skridtet selv, og valgte på egen betaling at gå til psykolog og få snakket alle mine problematikker ud af maven såvel hovedet. For hovedet var fyldt med tanker og en masse skyld følelse og maven var fyldt op med mursten der skulle væk. Så min kære psykolog Karina, som er privat psykolog, reddet mig i at stå op fra de døde, som man siger. En sjofel kvinde med let til smil, men for pokker hun består os af mange ben i næsen.

Hun er en kvinde jeg helt klart kan og vil anbefale, hvis nogle skulle sidde i mine gamle sko og gerne vil ud af dem. Hun kan sætte nogle tanker igang i en, forklare og rådgiver hvordan man skal tackle adskillige situationer, plukke folk fra i ens liv som ikke gavner en – ikke ens betydende med man ikke kan være venner på diverse medier, for alle kan ændre sig, hvis blot man vil, og så er det jo os hyggeligt at følge med i hvad der sker rundt omkring.

Men der har hændt så mange ting siden jeg startede hos Karina og frem til nu. Jeg har adskillige kammerater som veninder som også har valgt at tage afstand til mig, og det er egentlig ikke fordi det påvirker mig på den måde, at jeg bliver ked af det, sur eller lignende. Det kan ligeså vel være vi bare ikke er på samme bølgelængde længere, snakker så meget sammen mere, eller har mistet de samme fælles interesser – hvad ved jeg? 🙂

Ligesåvel har jeg også taget afstand til en stor del af venner og bekendskaber, endda en større del end jeg havde regnet med. Samtidig med der er trådt nye til som jeg har fælles interesser med 🙂 Men ingen siger man ikke kan hilse hvis man støder ind i hinanden.

Jeg kunne bare mærke, at jeg havde brug for ro i sindet nu. Ro til at have fokus på mine dejlige sønner, ro til at passe mit studie, ro til at besøge familie og veninder når der var tid til det. Og så er jeg flyttet et sted hen med langt mere fællesskab og liv, især i min opgang. Jeg elsker den opgang jeg bor i. Alle hilser dagligt hvis man ser hinanden, stopper på i opgangen og kan stå og snak i 45 min. om alt og ingenting. Det er så pisse fedt! Og så bor N og jeg kun en spytklat fra hans kommende folkeskole. – F*** jeg har snart to skolebørn !

Men, jeg har fået ro i sjælen, ro med mig selv. Den eneste ro jeg ikke har er mit shop’a’holic gen 🙂 Den tror jeg nu aldrig vi kvinder rigtigt slipper. Men men, jeg vil så lige pointere at det ikke er dumme ting jeg bruger pengene på, men fornuftige ting 😉 – Jeg har da fået købt mig en bil, så jeg kan komme fra A til Z

Men efter det turbulent jeg selv havde forårsaget det sidste 1½ årstid ca, kunne jeg mærke jeg forandrede mig til det mere positive. De venner og veninder som er blevet hængende tilbage og det familie jeg snakker med kan mærke en kæmpe forandring på mig. Og det har virkelig også haft en kæmpe betydning for mig, så jeg ved at jeg gør det godt.

Og som de fleste har sagt: “Hvor har hun gemt sig?” “Jeg kan bedre lide dig nu end før” “Du er blevet mentalt gammel i en ung krop” – haha, jeg har fået mange sjove kommentar fra hist og her. 😉 Men hver og en tæller og jeg nyder dem!

MEN, hvordan fik jeg egentlig styrket mit selvværd og selvtillid?

Jeg kunne mærke at jeg manglede noget at se på. Nogle forandringer. Noget der kunne gøre mig glad og tilfreds. Og faktisk også rigtig stolt! Så jeg surfede lidt på instagram og faldt tilfældigvis over en fotograf. Jeg troede til at begynde med, at han udelukkende kun lavede undertøjs billeder, for det var ikke det jeg søgte, kunne jeg mærke. Jeg søgte at gøre noget anderledes, som jeg ikke havde set før – medmindre det havde hændt i USA.

Jeg er sådan en type kvinde, at jeg godt kan lide at lave noget andre ikke har, for at være anderledes og skille mig ud, men samtidig også vise andre, at man ikke skal frygte at turde at være sig selv. Og det turde jeg der, for første gang efter flere år, bare at være mig selv. Så jeg kontaktede Mikkel og spurgte om han også kom til Jylland for at tage billeder, fordi, jeg var ellevild med hans arbejde. Han redigere ikke billeder så man ligner en porcelæn dukke. Han fjerner små finurlige ting som ikke rigtig har det vildeste at sige, men det giver stadig et twist.

Så jeg forklarede ham mine ideer og valgte for første gang i mit liv, at betale en fotograf for at tage billeder af mig – det var virkelig underligt, når det plejer at være omvendt (: haha!

Så efter en hel dag med fotoshoot sammen med Mikkel, i Randers, alle mulige finurlige steder, der kunne jeg mærke, hold op hvor var det altså pisse fedt og sjovt. Og Mikkel om nogen, er så professionel, han ved lige nøjagtig hvordan man skal skyde selvtillid i en kvinde. For han roser en på en virkelig professionel måde når man arbejder. Han laver sjov, griner, og er fuld af fis og ballade. Man kan snakke om alt mellem himmel og jord med Mikkel, og det fik vi uden tvivl os klaret til UG.

Så langt om længe, kan jeg endelig offentliggøre mit stolte resultat at Mikkel’s arbejde.

Jeg knus elsker mine billeder. Så kan varmt anbefale Mikkel til billeder også. Så hvis du klikker på et af billederne, vil du komme direkte til hans hjemmeside og se et fantastisk arbejde han udføre. Og skulle du få lyst til selv at prøve det af med at få skudt billeder af nogle tanker du selv har gået rundt med kunne være fedt, så tøv ikke med at kontakte Mikkel, og så har jeg da også en lækker rabatkode du kan få lov til at gøre brug af 😉

Bodystock “Barbie” : Zara.com (udgået)
Cap: Capstore.dk
Høretelefoner: Tiger.dk
Leggings: Hunkemöller (udgået)
Rulleskøjter: Justcool.dk
Sko: intersport.dk

Jeg ved uden tvivl at han skal bookes igen, så næste fotoshoot han skal bookes til, bliver med mine børn og jeg, og mere vil jeg ikke røbe nu. 😉

Men inden jeg slutter af på min “bog roman”, så er spørgsmålet igen: “Hvordan møder man sig selv?”

• Det svar jeg kan give til jer er: Vær ikke bange for at se frygten i øjnene. For ser du ikke frygten i øjnene, arbejder dig frem og møder dig selv og acceptere dig selv for den du er, så kan du miste alt omkring dig. Det gjorde jeg. Jeg mistede. Men idag, der står jeg med oprejst pande, trods alt den modgang jeg møder i ny og næ.
• Jeg kan mærke mine følelser er oprigtige og ved, det er de samme følelser som jeg altid har haft, de har aldrig ændret sig. Jeg har mødt MIG nu, Line de Laurent. Mødt hende og er blevet MIG nu, og ved i hvad.

FUCK JEG ELSKER HENDE!